Fotograf Robin Skjoldborg har fotograferet nogle af brugerne af Hugs & Food til udsmykning i værestedets lokaler. Nedenfor kan du læse om Wilhelms oplevelse af at blive fotograferet og se et udvalg af billederne.
Ærlige portrætter
Af Justine Mitchell, daglig leder af Hugs & Food
At overnatte på et offentligt toilet eller være afhængig af andre mennesker for at få stillet sin sult er for de fleste mennesker en utænkelig tilværelse. Ikke desto mindre er det virkeligheden for mange af de hjemløse brugere, som kommer i Hugs & Food. En tilværelse som står i skærende kontrast til en oplevelse, vi delte med en mindre gruppe af brugere tilbage i juli måned.
Den anerkendte stjernefotograf Robin Skjoldborg inviterede os gernerøst på besøg i hans studie til en eftermiddag, hvor 7 hjemløse fik taget deres portræt – ærligt og uden filter. Lige som de er. Her fortæller Wilhelm om oplevelsen til Justine:
”Fra jeg var 8 år til nu, har jeg kun omkring 50 billeder af mig selv. Min mormor var altid ærgerlig over det. Når jeg var ude at rejse og kom hjem og viste de billeder, jeg havde taget, var der aldrig billeder af mig selv. Måske er jeg kamerasky, men der var bare aldrig et godt billede af mig.”
Hvad tænkte du, da jeg spurgte dig, om du ville være med?
”Hvis du havde spurgt mig lige da jeg begyndte at komme i Hugs & Food, så havde jeg sagt nej. Men da du spurgte mig, var jeg blevet mere vant til jer og det at være på gaden, og så havde jeg lidt mere ro i tilværelsen. Du sagde, at jeg var virkelig cool og afslappet på dagen, men det var jeg slet ikke. Da jeg stod foran kameraet så… jeg ved det ikke… Robin er dygtig, han ved, hvad han laver. Lige pludselig var jeg ikke nervøs længere. Faktisk hyggede jeg mig.”
Wilhelm peger på portrættet, som hænger ved hans faste plads i Hugs & Food. ”Jeg kan rigtig godt lide det billede. Jeg kan huske præcis, hvad jeg tænkte på, da det blev taget. Robins assistent sagde, at jeg var fotogen. Det er der aldrig nogen, som har sagt før. Da vi var færdige, og I havde bestilt pizza til os, så tog jeg et stykke og gik hele vejen tilbage til Kastellet, mens jeg tænkte over dagen. Jeg var overasket over, at jeg faktisk gjorde det. Det var en virkelig god dag.”
Hvad tænkte du, da du så de færdige billeder?
”Jeg havde virkelig set frem til det. Robin og assistenten havde sagt, at der var nogle virkelig gode billeder i blandt dem, som de havde taget, men jeg tænkte, at det siger de måske bare. Men da jeg så dem tænkte jeg bare wow.”
Vil du gemme fotografierne?
”Ja, helt sikkert. Jeg har dem jo på USB-stikket, som I har givet mig. På min smartphone har jeg en slags fotodagbog over alle de små ting, som er sket siden min første dag i København. Min første soveplads, mens jeg samler flasker osv., men Robins fotografier er de bedste, jeg nogen sinde har haft.”
Hvordan har du det med at dit portræt bliver brugt i en annonce i Domkirkens kirkemagasin?
”Da du spurgte, om I måtte bruge mit portræt i kirkebladet, tænkte jeg umiddelbart, at det kunne være en god ting, hvis det kan være med til at skaffe nogle penge til Hugs & Food, og så er det et projekt, som jeg er stolt af at være en del af, så det er jeg bare glad for. Fotoet har også betydet, at jeg har fået mere selvtillid og er begyndt at indrømme over for mig selv og andre, at jeg er hjemløs og bor på gaden. Det er ellers en ting, jeg har gemt på i mange år, og hvis ikke jeg havde fået taget mit portræt hos Robin, så havde jeg f.eks. ikke solgt Hus Forbi i dag.”
De 7 portrætter af Robin Skjoldborg hænger i stort format i Hugs & Food og repræsenter den mangfoldighed, som præger værestedet.
“Man siger, at et fotografi siger mere end tusind ord, og Robins portrætter kan i den grad stå alene som smukke og ærlige øjebliksbilleder. Wilhelms interview er ikke bare rørende, men bekræfter mig samtidigt i den tro vi har på, at hvad der umiddelbart kan virke som små ting, kan i virkeligheden have en væsentlig eller afgørende indvirkning på et menneske,” fortæller Justine.
Fotos: Robin Skjoldborg © 2017